Tilbage

93. Den Fantastiske Tjeneste
af Rick Joyner

Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste;

thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv, idet Han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os. (2 Kor. 5:18-19).

Forsoningens tjeneste er en tjeneste der givet til enhver troend. Når vi er blevet forsonet med Gud gennem korset, er det vores grundlæggende kald at hjælpe med at forene andre med Ham. Den primære måde, vi gør dette på, er gennem beviset for et liv, der er forsonet med Gud. Hvordan ser sådan et liv ud?

..................................... Den første ting, der blev tabt ved menneskets fald, var menneskets forhold til Gud. Derfor er den første ting, der skal gendannes ved forløsning, vores forhold til Gud. Herren skabte mennesket til fællesskab, og vores primære formål er at være samfund med Ham. Hvis der var en måde at måle, i hvilken grad forløsningen har fungeret i vores liv, ville det være, hvor tæt vores forhold er til Gud. Hvis vi vandrer med Gud, vil vi blive som Ham, som vi for at viie om i:

2 Kor. 3:18.
Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed’ i et spejl’, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre.

Vi kan ikke vandre med Gud uden at se Han's herlighed. Hvis vi ser Han's herlighed, vil vi blive omdannet til Han's billede. Vi kan derfor spørge os selv: Bliver vi mere Kristus lig? Vokser vi i Åndens frugt? Vokser vi med Åndens gaver? Alle gaver er aspekter af Ham. Er denne forvandling mærkbar for andre? I så fald vil de også blive tvunget til at blive forsonet med Gud. Når Jesus løftes op, vil alle mennesker blive draget til Ham. Hvis de ikke bliver draget til Ham gennem os, er vi på en eller anden måde veget fra kursen.

Denne dragning til Herren kan være både for kristne og ikke-kristne. Der er mange, der "er kommet til Jesus", men alt hvad de nogensinde har modtaget var en religion. Herren frelste os ikke, så vi kunne blive medlemmer af en kirke. Det er en af fordelene, og sandt kirkeliv skal være en af de mest opfyldende ting, vi kan gøre på denne jord, men vi skal have en større vision end det. Vi tjener ikke Gud ved at tjene kirken, vi tjener Gud som lemmer på kirken [Kristi legeme]. Der er en forskel. Hvis vi prøver at tjene Gud ved at tjene kirken, bliver det et mål i sig selv. Som den shamamitiske pige sagde til sin elskede i:

Højsang 1:7.
Sig mig, du, som min Sjæl elsker, hvor du vogter din hjord, hvor du holder hvil ved middag. For hvorfor skal jeg [som jeg tænker på dig] være som en tilsløret, skjult ved siden af flokke af dine fællers hjorde?

Når vi kun er tilfredse med at være i en andens hjord, i stedet for at udvikle vores egne forhold til Ham, tilslører vi os selv. Så bliver vi ikke ændret til Han's billede, men snarere en andens. Derfor får vi at vide, at vi må se Herren "med et utildækket ansigt" (se 2 Kor. 3:18) for at blive omdannet til Han's billede. Der er mange slør, som kristne kan lægge på sig, der forvrænger Han's billede, hvilket får dem til at blive ændret til et forvrænget billede af Ham. Et af disse slør kan være selve kirken.

Vi kan ikke nøjes med at have et forhold til Herren gennem nogen anden eller gennem kirken. Herren har ikke nogen børnebørn. Vi er alle første generation af sønner og døtre for Ham. Tjenere er venner af Brudgommen, der er kaldet til at hjælpe med at forberede bruden til Ham.

Når der er en åndelig intimitet mellem Herren og Han's kirke, bærer hun frugt, og sjæle vil blive født ind i Kongeriget. Hvordan ville du have det, hvis alle dine børn lignede din bedste ven? Hvorfor er der så mange kristne, der er tilpasset efter et billede af deres kirke, kirkesamfund eller bevægelse snarere end til Kristus selv? Det er fordi de er mere fokuseret på disse end på Ham. De forvandles til billedet af det, de ser.

Når kirken bliver som hun kaldes til at være, vil der ikke være noget, vi ønsker at gøre mere i denne verden end at gå til kirkemøder. Dette skyldes, at vi kommer sammen for at tjene Herren og se Han's herlighed. Der er ingen i universet mere interessant end Gud. Ligesom det højeste kaldelse af præstedømmet i Det Gamle Testamente var at tjene Herren, er det højeste kald, som vi kan have, at tjene Ham. Tjenesten for folket var et sekundært kald. Det er stadig vigtigt, men ikke så vigtigt som Herrens tjeneste.

Hvis vi ikke drager os nærmer Ham, vil vi ikke være miindre end en form for religion til at tjene mennesker. Vores mål skulle være at forblive så tæt på Ham, at Han's herlighed afspejles fra os, som om det var med Moses. Folk vidste, hvornår Moses havde været hos Herren. Kan de se, hvornår vi har været sammen med Ham? Det skal siges om os, som det var for Herrens 1ste århundredes disciple:

Ap.g. 4:13.
Da de iagttog Peter og Johannes tillid og forstod, at de var uuddannede og utrænede mænd, undrede de sig og begyndte at kende dem at de havde været sammen med Jesus.

Når vi har været sammen med Jesus, får vi også mennesker til at undre sig. Når kirken igen giver hende den største hengivenhed til at nærme sig Herren, bliver hun forvandlet til Han's billede, og hele verden vil undre sig.

94. Hellighedens Skønhed
OP